Gyldne revyøjeblikke med aktuel snert

Revyperler 2016 giver på fornem vis de klassiske revytekster et moderne twist.

REVY

HARMONIEN, RØDVIG:

REVYPERLER

Kapelmester: Stuart Goodstein

Iscenesættelse: Max Hansen

Varighed: To timer og 10 minutter

Til den 13. august.

Der er noget klassisk kært over Revyperlers indramning. Den lille teatersal med den diminutive scene, indrammet af guldkant. Intimt og hyggeligt som revyen også er det. Lutter brugte numre – det ældste vist fra 1949, det yngste blot få år gammelt. Selv åbningsvitsen er en hilsen til fortiden. Det manglende fortæppe, hvor kun kighullet – en gardinring ophængt i snor – er en kærlig hilsen til Klyderne engang i 1970’erne.

Ikke alle kollektioner af revyperler har været helt på toppen. Denne her er. En god blanding af klassisk revy-komik og stærke viser. Med en fin hyldest til revyikonerne Dirch Passer og Grethe Sønck, og enkeltnumre, stærkt båret af Anne Karin Broberg i Ludvig Brandstrups ”For dig var det kun småting”, som udslukt sexbombe i ”Vardes vilde liv” og som Fløjtetønden Victoria, hvor vi ud over gensynsglæden får en lille aktuel krølle, flygtningespørgsmålet, i sidste vers, og endnu mere overrumplende i klassikeren ”Det eneste jeg ønsker mig til jul, er to nye tænder”, hvor Christine Gaski pludselig forvandler sig fra tandløs lillepige til voksen, voldsramt kvinde. Der gøs vi.

Og når Kasper Gattrup synger Preben Kaas-hittet ”Åh Babe” eller giver den som fyren, der vil synge sjofle sange, indtil mor kommer og afbryder ham, oplever vi et ungt revytalent i voldsom udvikling. Charme, sangstemme og sans for den præcist pointerede aflevering – stærkt gået. Det samme gælder for Max Hansen, der brillerer i den svære kunst at aflevere en eftertænksom vise, så den sidder. Og det gør ”Tid” i den grad. En sang om den tid, der aldrig er nok af. Det er der heldigvis af revyperler.

HENRIK LYDING

henrik.lyding@jp.dk